Leder
Ledere er voksne, der bruger deres fritid på arbejdet med børnene. Hvis man vil være fuldtids spejderleder skal man regne med at bruge lige så meget tid med planlægning, lederuddannelse og samarbejde med andre grupper og ledere i korpset. I Hawerthi - 1. Rødovre lægger vi op til,at den enkelte leder selv fastlægger, hvor meget tid, man ønsker at bruge på spejderarbejdet. Ved siden af spejderarbejdet har lederne et almindeligt job eller er under uddannelse.
Alt lederarbejde er frivilligt og ulønnet. Vi er enten gamle spejdere eller forældre, der er gået ind i spejderarbejdet, og vi har det sjovt.
Som leder i Hawerthi-1. Rødovre oplever du stor personlig udvikling.Desuden tilbyder vi mulighed for at deltage i forskellige uddannelsesforløb.
Vi arbejder for, at der er en leder for hver:
- 6 mikroer
- 8 minier
- 10 juniorer
Hvis det kniber med lederdækningen til møderne får vi nogle forældre til at deltage i møderne.
På ture bør der minimum være 2 ledere, evt. suppleret med en forælder.
Som frivillig leder får du ikke løn, men det er gratis for ledere at deltage i ture med børnene.